Borgernær kunst og sociale fællesskaber i udsatte boligområder
Forskningsprojektet Borgernær kunst undersøger en række kunstprojekter igangsat af Statens Kunstfond og de relevante kommuner samt andre lokale aktører i områder, som hører til den meget omdiskuterede 'ghettoliste' i Danmark.
Medvirkende
Birgit Eriksson, Aarhus universitet
Anne Scott Sørensen, Syddansk universitet
Anne Mette W. Nielsen, Aalborg universitet
Jan Løhmann Stephensen, Aarhus universitet
Prosjektbeskrivelse
Kunstens almenhed kan nogle gange være svær at få øje på på trods af, at det modsatte har været en grundpille i århundreders æstetiske tænkning. Mange sociologiske studier har da også vist, at kunsten ikke bare samler os, men snarere taler til bestemte grupper og måske ligefrem distancerer os fra hinanden. Kulturvaneundersøgelser viser igen og igen, at for mange opleves kunstverdenen og især dens institutioner som et ukendt land, hvor man ikke føler sig hjemme. Dette gælder typisk i særlig grad borgere med lav indtægt, kort uddannelse og såkaldt 'anden etnisk herkomst'. Det er bl.a. på denne baggrund, at særlige kulturpolitiske satsninger med udgangspunkt i bydele, hvor de typiske 'ikke-brugere' bor, skal ses: som et forsøg på at bringe kunsten og dens forventede positive, sociale potentialer nærmere til borgerne og deres hverdag.
Forskningsprojektet Borgernær kunst undersøger netop sådanne initiativer, nærmere bestemt en række kunstprojekter igangsat af Statens Kunstfond og de relevante kommuner samt andre lokale aktører i områder, som hører til den meget omdiskuterede 'ghettoliste': Værebro Park i Gladsaxe, Gellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og Stengårdsvej i Esbjerg. Der vides imidlertid for nuværende meget lidt om, hvordan borgernære kunstprojekter virker. Det vil forskningsprojektet undersøge og skabe empirisk belæg for med konkret udgangspunkt i kunstprojekterne i de fire boligområder.
Formålet med Borgernær kunst er at skabe viden om, hvorvidt og hvordan satsninger på kunst, der er rykket ud af institutionerne og tæt på borgernes hverdagsliv med henblik på at inddrage dem på nye, mere direkte måder, kan styrke eksisterende og/eller skabe nye fællesskaber og eventuelt skabe en demokratisk 'merværdi'. Der spørges i den forbindelse også til, hvad kunstprojekternes ofte midlertidige karakter betyder for deres sociale impact og fællesskabernes bæredygtighed? Endvidere spørges der til, hvordan den infrastruktur, der opstår i forbindelse med kunstprojekterne i form af nye interaktions-, opholds- og bevægelsesmønstre, spiller sammen med – og eventuelt imod – den allerede eksisterende infrastruktur i områderne og med hvilke konsekvenser for fællesskab og demokratisk deltagelse?